Skydiving.

Det næste jeg vil fortælle om, er der sikkert en del, som ikke ville have troet jeg nogensinde ville gøre, men lad os tage dette fra en ende af. 


Så, for en lille månedstidsiden (dette foregår omkring d. 3/11/11), var nogle venner ude og skydive, og de var meget begejstrede for det. Ellie og Anne siger så, at det vil de også prøve, og så går vi ellers ned, og bestiller en skydivingtur. Hvad gik igennem mit hoved, som fik mig til at tro, at det var en god idé? Jeg har ingen anelse. Intet, man kan tro, men i hvert tilfælde, jeg bestemte også, at jeg skulle med.


Så, den morgen, da vi skulle skydive, hvilket foregik på den meget ikoniske dag 11/11/11, der vil jeg gerne indrømme, at jeg forestillede mig alle mulige gode grunde til, at jeg ikke skulle springe ud af det fly. Jeg mener, det er mig. Og et fly. Og et udspring. Det kunne ikke være en god cocktail. Og da vi stod og ventede på bussen var den rigtigt nok forsinket, men vi fik dog besked på, at der havde været en misforståelse, og at den ville komme.


Det blev så til en to-tre timers lang køretur ud af LA med den bus, og da vi endelig ankom til det sted vi skulle springe fra, så havde min mave fået overbevist sig selv om, at det der med at springe ud af et fly, det skulle ikke ske, så der var intet at være bekymret over. Vi kom ind, fik navneskilt på, skrev under på papirer om, at hvis vi døde, så var det ikke deres skyld (meget betryggende, I know), og så gik vi ellers ud for at vente på, at de ville kalde på os. Alle os der skulle op og springe blev delt i to grupper, og den ene gruppe var så oppe før vores. Da de kom ned, var vi i gang med at iføre os grimme blå dragter, og de var helt estatiske over deres udspring. 


Vi blev alle tildelt en instruktør, da hvad vi skulle, var at springe et tandemspring. Man kan godt springe alene, men eftersom man så selv er ansvarlig for at give så parashooten kommer ud, så er det generelt en god idé at starte med et tandem spring. Derinde fandt jeg også en dansk instruktør, som så forvirrede mig lidt ved, at snakke dansk til mig pludseligt, så jeg en gang imellem pludseligt hørte dansk, og dermed skiftede rundt imellem dansk og engelsk. Han var dog ikke min instruktør.


Vi blev også udstyret med et lille urlignende ting, som så målte, hvor højt vi var oppe. Vi skulle op i 12000 fods højde (hvilket svarer til ca. 3,5 km), og i starten kunne jeg ikke helt forstå, hvad der skete. Flyet var ret lille, og mindede mest om de militærfly man ser på film, med sæder der vender den forkerte vej, og ikke engang er sæder men en stor bænk, og hvor du næsten er ligeglad med bælte, fordi du skal springe ud af flyet anyway, og så en stor skydedør nede ved den ene ende, så man kan springe ud. Jeps, this was the real deal. Jeg kunne ikke helt forstå, at det rent faktisk skete, så for mig at mærke, så skete det altså ikke. Derfor var jeg også helt rolig på vejen op, det var vi faktisk alle. Folk blev ved med at spørge hinanden om, hvordan vi havde det, lol.


Nåh, så blev døren pludseligt skudt til side, og vi var 12000 fod oppe. Jeg var ikke den første der skulle springe, men var et sted i midten, så jeg måtte pænt sidde og vente. Da det blev min tur var jeg fastspændt til min instruktør, og vi bevægede os på en eller anden måde ned til døren. Jeg havde allerede fået instruktioner om, hvad der skulle ske, så vi sad i dørkanten og svingede frem to gange, før jeg væltede mig selv til siden, ud af flydøren.


Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil kunne finde ord på, hvordan det føltes. Syrrealistisk, urealistisk, fantastisk, utroligt, abnormalt... der findes ikke et præcist ord på, hvordan det føles at kaste sig ud af en dør i 3,5 kilometers højde, og med den viden, at går noget galt, så er du om to minutter en klat på jorden. Det tænkte jeg dog ikke på i det øjeblik. Jeg skulle lege banan, og det gjorde jeg, og så havde jeg ellers mest af alt travlt med, at kigge ud over landskabet. Jeg var ret facineret af, hvordan verden så ud i et fald fra en så høj højde - tro det eller lad være, man får et helt andet perspektiv end når man bevæger sig op i et fly. 


Efter omkring et minuts frit fald, og da vi var ca. en kilometer over jorden, så prikkede min instruktør mig på ryggen - det var tid til, at hive parashooten frem. Jeg prøvede at finde den, men det lykkedes ikke, og så var det jo nok meget godt, at jeg tog et tandemspring, for så hev min instruktør i stedet i den, og vores parashoot skød frem, og vi kunne faktisk snakke sammen. Jeg udbrød noget i retningen af: "OMG, I JUST JUMPED OUT OF AN AIRPLANE!" og så gav min instruktør mig ellers lov til, at hjælpe med at styre parashooten. Min første tanke, da den udfoldede sig var, faktisk, at der kun var to metalhængsler som reddede mig fra døden.


Nåh, men det viste sig hurtigt, at det at have en parashoot på ryggen var sjovt: du kan nærmest lave en hel rutchetur, ved at du hiver, og så står du pludselig ud i 90 graders vinkel til den ene side, så vi fløj ellers rundt i cirkler og legede rutchebane, indtil vi så skulle lande. Det lykkedes at lande, så jeg først stod på benene, men kræften af at lande fik mig dog til at lande. Derefter hookede jeg af, sagde tak til min instruktør, og mødtes med de andre der havde hoppet ud. 


Da vi kom hjem, blev Ellie og jeg enige om, at vi skulle prøve Riviere etellerandet mexicansk restaurent, og jeg fik en burrito som lå i to forskellige slags sovs: den ene var fantastisk, og fik den til at smage vidunerligt, den anden var forfærdelig, og fik den til at smage dårligt, så spiste kun halvdelen.


Og det var så min skydiving oplevelse. Jeg ville have sat et stilbillede ind fra videoen, men jeg har åbenbart fået smidt den væk. Jeg må prøve at lede efter den, så godt som jeg nu kan, her i morgen.

Halloween.

Så vi var faktisk nået til Halloween. Lad os se, om ikke min hjerne fungerer, og lad os skruge tiden omtrent fem måneder baglæns. Så, Halloween ligger den 31 oktober her i USA. Den morgen stod jeg op allerede klokken halv seks - tro det eller lad være - kom i tøjet og vækkede så min roommate. Hun havde lovet, at hun gerne ville hjælpe mig med, at ordne mit hår inden jeg skulle i skole, så klokken seks begyndte hun ellers at krølle mit hår med et glattejern. Til alle drenge som eventuelt læser dette, så ja, det kan godt lade sig gøre.


Så jeg tog ellers i skole med Ellie, og opdagede snart, at der var en del der havde klædt sig ud til skoledagen. Således kom passerede pirater, superhelte og ketchup- og sennepsflasker mig den morgen, allerede inden klokken slog 10. 


Ellie og jeg havde en plan om, at vi ville ned og trick-and-treate i The Village, så på et af skolens toiletter gav vi os ellers til at forvandle os til en god engel og en ond engel. Derefter gik vi ud i offentligheden, og opdagede snart, at trick-and-treating i The Village ikke startede før senere. Så vi måtte vandre hjem iklædt kostume. Har jeg egentligt fortalt om folk herovre og deres dytterier? Det ved jeg nemlig ikke, om jeg har. Altså, generelt, så dytter folk af dig, hvis de synes, at du ser godt ud, men på dette tidspunkt vidste Ellie og jeg ikke dette, så efter vi snart fandt ud af, at det var os som alle dyttede af, så fik vi ellers travlt med at diskutere, om det var noget godt eller dårligt.


Da vi så kom hjem, så tog Ellie og Sol en del billeder. Sol var iklædt vampyr, og hvad er mere genialt end vampyren som suger blodet ud af den onde engel? 


Så, senere, begav Ellie og jeg os ned i The Village, og hvilket syn! Jeg har desværre absolut INGEN billeder, da jeg glemte både kamera og mobil, men Ellie har massere, og hvis jeg husker det en af dagene, så vil jeg kræve, at hun lige skal sende dem til mig. Men forestil jer dette: en stor vej afspærret af politi- og brandbiler, og så ellers mennseker over alt, alle sammen klædt ud, alle sammens dyr klædt ud, alle sammens børn klædt ud, absolut alle klædt ud. Det var noget af et specielt syn. Jeg så da både superhund og holgerhund og det hele, og jeg kan påstå, at jeg har fundet Holger, hans kone, hans søn og hans kat. Der var så mange sjove og hyggelige kostumer, blandt andet en ting herovre, som er meget populær, hvor man laver ben på siden af kostumet og dermed får det til at ligne, at bæreren ridder på et dyr. Således var der adskillige små, søde børn, som red på dinosaurere. Vi gik så rundt, og folk stirrede lidt på os, for det kunne snart fornemmes, at det var generelt et familiearrangement, så vi gik lidt væk derfra, hvor vi først mødte en mand, som spurgte, om vi ikke var Victorias Engle (ved ikke, om det er en kompliment eller kritik), og derefter en vidunderlige lille pige, som pegede på os og skrev: "MOMMY! MOMMY, LOOK, ANGELS! Real angels, mommy, they're real angels!". Moderen kiggede så på os, smilede og rystede på hovedet af sin datter, mens vi gjorde hvad vi kunne, for ikke at kidnappe den vidunderlige lille unge.


Nåh, vi gik rundt og modtog slik af den gale hattemager, hvorefter vi besluttede os for, at dette arrangement måtte familierne nok hellere have lidt til sig selv, og så gik vi hjem. 


Hjemme havde vi et par timer, før vi begge fik uddelt hvert vores pudevår, og så blev vi ellers inviteret ud og trick-and-treate sammen med min værtssøster Lauren. Katie joinede os også i begyndelsen, men hun måtte snart gå hjem igen. 


I starten var vi meget nervøse - det der med at ringe på et menneskes dør og love dem slik eller ballade, det ligger ikke rigtigt i min natur, i hvert tilfælde ikke siden jeg var lille og legede fastalavn, så det føltes meget mærkeligt at gøre det igen som 18-årig. Dog startede vi hos en nabo, Miss Mike, som var sød og venlig, og meget, meget ked af det over, at hun ikke havde købt noget slik, så jeg spurgte efter et kram, og fik udleveret et. Derefter vandt Ellie og jeg lidt mod, og så gik vi ellers i gang med at trick-and-treate om kap med alle de små børn der var. De kiggede lidt på os, men generelt, så synes folk,at det var hyggeligt at vi var der, og hey - i det mindste var vi udklædte. Der var åbenbart en del teenage som kom, og ikke var udklædt. 


Jeg ville ønske, at jeg kunne tage alle og enhver der læser med herover og vise dem, hvordan Halloween egentligt er. Nogle mennesker går virkelig op i at pynte deres huse op så meget, at der er lydeffekter når du kommer gående, og at de har lysshows som lyser og blinker som du bevæger dig rundt. Nogle har skeletter som bevæger sig, hoveder der pludseligt går ned, som du banker på eller høje lyde som pludseligt starter. Andre går helt andre veje, og går op i detaljer; de har spindelvæv over alt i deres have, opblæste græskar som bevæger sig i vinden, hovedløse ryttere, kæmpeedderkopper, dødsgardistlignende mænd og selv deres vindueskarme kan være dækket indefra af spindelvæv, og der kan være et lysende hoved der hænger ned. Nogle har selv styr på små detaljer, og går virkelig op i at være dem som gør det bedst. 


Efter at klokken var ved at nærme sig 9, så gik vi hjem. Lauren oplyste os om, at det generelt bliver anset som uhøfligt at trick-and-treate senere end 9 (da det hovedsageligt er børn der gør det, og de skal jo hjem og i seng). Da vi kom hjem fik vi at vide, at den bedste del skulle til at starte: vi skulle dele vores slik op og bytte. Det blev dog ikke til megen bytning, da hverken Ellie eller jeg kendte til det meste af slikket, og derfor ikke vidste, hvad vi syntes om. Vi fik dog foræret vores værtsfamilie noget, som vi vidste, vi ikke kunne lide, og så fik vi ellers puttet det pænt ned i poser og bukseret ind på vores værelser. 

Welcome back!

Så, jeg gik rundt i byen i dag, og så kom jeg pludselig i tanke om min blog. Det har ellers været et stykke tid siden, at jeg har skrevet herinde, spørg mig ikke om hvorfor jeg pludseligt stoppede, jeg har ingen anelse, men lad os håbe, at jeg er tilbage!
Så, der er selvfølgelig gået en del tid, og derfor vil jeg heller ikke give detaljer om alt hvad der er sket, men jeg vil alligevel gå over lidt af hvad der er sket, startende med sikkert at gå ned i alt for mange detaljer, som eks. med i dag, og så, jo længere baglæns vi rykker os, fjerne detaljer. Dette skulle rigtigt betyde, at jeg ville ødelægge bloggens kronologiske rækkefølge, men det gik lige op for mig, at det nok ikke er nogen god idé, så lad mig starte med, hvor vi sluttede. Det pinlige er lidt, at jeg kan ikke huske, hvor vi sluttede, så jeg skal faktisk lige poste det her indlæg, og så gå ud og læse, hvad jeg sidst skrev om. So long, though!

Mød jeres alles nye bedste ven!

Men først må i vente lidt. Han skal dog nok komme. 


Okay, så lørdag så skulle vi til Del Amo endnu engang; vi skulle købe ting ind til Halloween, og det skulle ske med Sol, derfor kunne vi ikke købe det her den anden dag. Så, vi tog pænt bussen kl. lidt over 2, og så gik vi direkte over og fik noget at spise, og!!! jeg fik min chicken cutlet! Ellie fik noget japansk kyllingegryde mens Sol åd sig en taco, og bagefter var det ellers afsted. 


Desværre for os, så var den første butik vi så en smuk, smuk kjole butik. Så, vi gik ind. Og vi prøvede. Og jeg må indrømme, at jeg købte en kjole. Den var så smuk, kunne ikke lade den stå og hænge bedrøvet dernede! Nu kan den hænge bedrøvet i mit klædeskab i stedet, for har absolut ingen lejlighed til, at tage den på. Jeg har dog et billede, så i alle bliver glade. Dette er dog ikke den bedste ven jeg snakkede om.

Okay, i virkelighedens verden er den altså en sart pink. Nåh, moving on! 
Derefter gik vi videre til Love Culture, og så videre til Sally something, og alle steder var en del fristende. Men, før dette, så købte jeg vores alles (mest min), nye bedste ven… allesammen, gør jer klar til at møde det mest kære, det mest nuttede, det mest fantastiske; Min rainbow unicorn pillow pet!

 Og fordi jeg ved at i allerede elsker ham så højt, så tog jeg selvfølgelig et billede mere. Kun for jeres skyld. Jeg ved, at i sætter pris på det. 

Jeg har selvfølgelig pillet øremærket ud af ham nu, fordi jeg syntes at han var for ung til en pircing, og Ellie og jeg har fundet et navn til ham; hun foreslog først Erick, men fordi der allerede er en i min klasse der hedder det, så fandt jeg det awkward. Så jeg tænkte, at jeg ville tage et japansk navn, men det skulle være sødt, og jeg havde allerede besluttet at det var en han. Yuki kunne ikke gå, fordi det har jeg en veninde der hedder, men så nævnte Ellie at hun læste en manga med en der hed Hime og jeg fortalte hende så, at det betød prinsesse, hvilket inspirerede mig: Sig allesammen hej til Ouji (王子), min og jeres alle sammens nye krammebamsebedsteven. Ouji, regnbueunicornpillowpetten! 


Nåh. Ellers, så bestod resten af dagen af os der shoppede

Og os der ikke kom med bussen. Det er faktisk en lidt sjov historie; vi var ved bussen til tiden. Vi så bussen… Jeg fik det ind i min hjerne, at vi skulle med 104 og ikke 103 og sagde; "nej, det er ikke den", og så slog jeg det op, og det var den, men den var selvfølgelig kørt der. Det var dog godt, for så kunne Ellie og jeg nå ind i Claire's og købe os nogle vinger til Halloween - jeg skal være en hvid engel og hun skal være en falden engel. Af andre kostumeting jeg fik i dag var et par søde lange strømper med en enkelt sløjfe og et par falske øjenvipper. Ellie fik også falske øjenvipper, men de var formet som spiderweb, desværre er de blevet væk under hjemturen. Hun købte også nogle fingerløse handsker og nogle strømpebukser, hvorimod Sol som skal være vampyr allerede har hvad hun skal bruge, ud over et par fangs, hvilket hun nok skal finde på et tidspunkt.


Nåh, hjem med 334 bus, skifte på Hawthorne, løbe over og banke på ruden af den næste bus, da den faktisk allerede var kørt, men holdt for rødt, og så ellers gå hele vejen hjem. Alt i alt tog det en evighed, men det var super hyggeligt, og på grund af Ouji var det alting værd. Alle i huset har vidst efterhånden krammet ham, Sol har lovet at synge for ham hele natten og selv Smokey ser ud til at kunne acceptere ham. Så alt er godt (:

Sol, sol og atter sol.

Fordi min weekend ikke lige var så forfærdeligt interessant at høre om, så vil jeg bare fortælle om den kort, og så gå videre til min mandag, selvom den heller ikke var særlig interessant… ved i hvad? Jeg vil fortælle om nok dage til, at det fylder nok x) Små indlæg kan jo ikke gå.


Så, min weekend var meget simpel: strand, strand og atter strand. Med sol, selvfølgelig. Lørdag tog Sol, Ellie og jeg på stranden efter at have gået til Vons for at købe vand, og på Coffée Cartel for at spise.

Okay, billedet er lidt mere rystet, end hvad jeg forventede… det beklager jeg, men kan i se den rustning?!

 Bagefter hed den jo så strand. Det var varmt, lækkert vejr, lækker strand, og så tog jeg selvfølgelig et billede. Af mine tæer og stranden. Tænkte nok at i ville blive glade for det! (:

Søndag var en nogenlunde gentagelse, bare med Katie denne gang. Hun prøvede faktisk også at finde os om lørdagen, men stødte ind i en ven som tilbød at de kunne tage ud at surfe sammen, så det sagde hun - selvfølgelig - ja til. Jeg kan ikke lige huske, hvad vi fik til aftensmad disse dage, så jeg har heller ikke helt noget at tilføje der D:


Mandag og tirsdag er også forholdsvis ens; skole og så hjem og hygge. Som regel når vi kommer hjem fra skole, så sætter alle os udvekslingsstudenter os på et af værelserne og snakker, eller bare er sammen, så er det faktisk meget hyggeligt.


Onsdag var til gengæld lidt mere interessant! Yay for det. Okay, så onsdag var jeg altså ved at løbe tør for notespapir, så Ellie og jeg tænkte, at efter skole, så hed den Del Amo mall for at gå i Barnes and Noble efter notespapir. Da vi kom hjem var vi endda så heldige at Diana tilbød at køre os, fordi hun alligevel skulle rende nogle erinder, og Del Amo var så på vejen. Så vi hoppede ind i bilen, og så kørte vi ellers afsted. Til ære for Mads har jeg endda taget et billede! Mads, her er din yndlingsbutik; 

Se! Taco Bell. Nåh, men videre til Del Amo!

Så, vi tog i Barnes and Noble, og tro det eller ej, jeg kom ud med et noteshæfte og kun en bog! Jeg ved det, jeg er også selv super stolt af mig! Bagefter gik vi over i Food Court for at få noget at spise; jeg tog på Chick-Fil-A mens Ellie havde mere lyst til mexicansk. Mens vi sad og spiste fik jeg dog mit livs største skuffelse; der var en japansk madforretning og man kunne få chicken cutlets! Så sad jeg der med min kyllingeburger og følte mig snydt. Heldigvis overlevede jeg, længe nok til, at Ellie kunne gå shop-amok i Bodyshop og købe halvdelen af deres varer næsten. Jeg tror ikke engang, at jeg købte mere end min bog (?), ud over nogle hallo kitty formede slikkepinde. Men! Vi fik dog et opkald, der var lidt af interesse. Mens vi stod og kiggede på hello kitty formede slikkepinde, så ringede Ellies telefon; i røret var en der ville sige, at vi skulle være publikum på Dc. Phil her på tirsdag. Så det skal vi. Det var da lidt af interesse! (: 


Torsdag er der heller ikke noget at fortælle fra… eller fredag, ud over, at vi til aftensmad fik pasta og kylling. Kylling! Som i helt normal lavet-fra-bunden kylling! Årh gud hvor var jeg dog lykkelig, jeg savner dansk mad.


Årh ja, vi har haft 30 grader hele ugen, onsdag, torsdag og fredag havde vi over 35 grader. Just saying Danmark.

Ross!

Heldigvis har jeg ikke taget nogle billeder i dag, så jeg føler mig ikke dårlig over, at være for doven til, faktisk at hente min mobil. Så, lad mig se, hvad skete der i dag?


Okay, først og fremmest, skole. Føler mig lidt kedelig over, at jeg siger det hver dag, men jeg var pænt i skole i dag, præcis som jeg burde være. Jeg havde dog en mellemtime, så jeg tog med Katie og Olga (som er ejer af en bil), til Ross. For dem af jer der ikke kender Ross, så er Ross en stor tøjbutik, hvor restlageret fra store kendte butikker som eks. Macy's, Nordstroem, Sears osv. kommer over til, eller hvis de har bestilt for meget hjem. Der bliver det så solgt til billige penge, så nogle gange kan man gøre et godt kvalitetsfund, for ganske få penge derinde. Men altså, jeg gav mig blot til at lede, og gæt hvad jeg fandt i gemmerne? En dejlig varm trøje til de kolde aftener, en trøje jeg så absolut ingen grund havde til at eje, fordi jeg ikke umiddelbart kan finde nogen anledning til at tage den på (det er en overtrøje), men som jeg bare måtte eje til den pris, og nogle ting jeg ikke valgte at købe, blandt andet en alt for dyr designertaske og en sort læderjakke som ellers var noget så yndig. Bagefter tog vi på Coffee Cartel, hvilket minder mig om, at jeg alligevel skal lege doven, for jeg tog faktisk pænt et billede. Må oploade billeder i morgen! Men jeg tog et billede, fordi Coffee Cartel er dette super hyggelige sted, hvor du bare kan komme ind, læse en bog, hygge med nogle venner eller lave dine lektier og surfe på nettet. Nærmest alle sofaerne eller liggestolene eller lænestolene som du kan sidde i er forskellige, der hænger adskillige pistoler på væggen og der står en rustning ovre i det ene hjørne. Langs den ene væk er en masse gamle bogreoler, fyldt med mindst lige så gamle bøger, og så er der ellers bare en hyggelig stemning.


Men jeg måtte jo tilbage til skole igen, men fik da købt mig en lækker slushie, som i sidste ende var mere juice end slushie, men det går nok. 


Efter skole gik jeg hele den lange vej tilbage, gik baglæns op af bakken fordi jeg ikke giver nogen mening, og kom hjem til en syg Ellie, så jeg kravlede op i hendes seng, og så satte vi os ellers til at snakke lidt og læse lidt. Og så er der ikke rigtigt noget andet at fortælle (: 

Kan du sige SURPRIIISE?

Jeg må lære at være lidt mere kreativ med mine titler, men klokken er halv elleve om aftenen, jeg plejer normalt at sove på dette tidspunkt, og der er stadig nogen i bad, så jeg kan ikke engang få mig mit dejlige bad, så jeg tillader mig selv at være ukreativ.


Så, i dag skulle Ellie og jeg igen prøve surfing. Vi havde en aftale kl. 10 med Greg, og vi mødte pænt op fem minutter før tiden, bare for at være søde, og så ventede vi. Og ventede. Et kvarter senere spørger vi efter ham, og spørger, om vi måske skulle have mødt ham på stranden, eller om han møder sine studenter et andet sted eller sådanne noget, men vi får at vide, at vi er rigtigt på den. Klokken 10:35 giver vi op og smutter hjem, lidt småfornærmet over, at hvis han ikke havde tænkt sig at møde op, han så ikke i det mindste kommunikerede det til os, men intet at gøre ved det. Så jeg køber en Ben&Jerry's (Mud Pie) til 3 dollars og deler den med Ellie, fordi Ben&Jerrys gør altid ens dag bedre. 


Så, jeg gik derefter pænt i skole, overlevede skole, kom hjem, og jeg kan ikke rigtigt huske, hvad jeg først lavede, snakkede med folk eller sådanne noget, men så skal vi så spise aftensmad. Noget pasta, helt fint. Efter aftensmaden sidder vi og snakker i en del tid, før jeg som den sidste udvekslingsstudent går ind til Sol, hvis computers internet stadig ikke virker, så jeg siger til hende, at hun skal vise det til Lauren, tager hendes computer, og trækker hende med derind. Imellemtiden kaldte Diana på Lauren, så jeg sætter mig ind for at snakke med hende, og Sols internet blev lavet. Nåh, men så begynder Diana og Lauren at snakke om et sted vi burde tage hen, og blive enige om, at hvis jeg kan overtale Ellie og Sol til at komme, så tager vi derhen. Mega nysgerrig tænker jeg 'fint, det gør jeg', så jeg smutter ind til Ellie, siger "I'm going to steal an hour of your life", går ind til Sol, siger det samme, griber dem begge om håndledene og giver dem ind i stuen, hvor vi alle var meget forvirrede. Vi blev så vist ud i bilen, hvor vi kørte i et kvarters tid - en halv time, til et sted kaldet… åh gud, ejg kan ikke huske navnet, der ligger en hat ovre på bordet, men jeg kan ikke læse hvad der står på den, og som sagt - for doven. Krispy Kreme tror jeg, og ja, med k. 


Så, vi går derind, og Kirstine, dette ville være din himmel - et doughnut sted! Og ikke bare ET doghnut sted, et doghnut sted hvor man ser at de laver det, og ser de friskbagte doughnuts glide under et vandfald af glasur, som bare sækker dem over alt!

 Og så er der selvfølgelig en masse andre. Så, vi købte to dusin af de friskbagte og et dusin mix, hvilket i alt blev 36 doghnuts, og vil tage dem med os, da doghnut stedet giver os seks gratis doghnuts, så vi i alt har 42. Hvilket er MANGE doghnuts! Samtidig får vi også nogle sjove hatte, og så sidder vi så i bilen, iført sære hatte, alle munching on their little doghnuts. Det var ret hyggeligt. Har selvfølgelig billeder, og de skal nok komme op en dag. 


Bagefter tog vi hjem og satte os til at snakke, og jeg tror at vi blev nogenlunde enige om, at på bekostning af, at jeg kun må få mad om torsdagen, og kun hvis Sol vil dele, så får vi en hest, adskillige mini-heste, en søløve, en fingerabe, en kanin jeg ikke lige kan huske hvad hedder og en teacup piglet. Så man kan ridde på stranden med kaninen på ryggen, mini-hestene i lænke fordi man går tur med dem, fingeraben om hestens øre, teacup pigletten i lommen og hvis man er ekstra sej, så dresser man kaninen op som et barn. Ja. Og nu er klokken hele 10:38 PM, og hvor meget i så end ikke tror på det, så plejer jeg at gå i seng kl. 10 PM hver eneste dag, og klokken er for mange, og jeg er træt. 

Hvad i alverden lavede jeg...

Jeg har, ærligt talt, absolut ingen anelse om, hvad jeg lavede onsd… OOOH, det er rigtigt! 
Okay, så onsdag regnede det, det har jeg også taget et billede af, fordi at selvom the mammas and the pappas insisterer på, at det ikke regner i sydcalifornien, så er jeg ganske uenig. Okay, jeg vil ikke kalde det for rigtig regn, det var mere… well, det var ikke støvregn, det var mere fast end det, men det var heller ikke regn-regn. Men det var nok regn til, at jeg blev gennemblødt. Så, efter skole besluttede Ellie og jeg, at en tur på Creme de la Crêpe for at spise frokost ville varme meget godt, så vi tog derind, og jeg fik en form for frokost crêpe med noget ost, tomater, pesto og kylling i, det var okay, smagte ikke af så meget, og selvfølgelig en jordbærsmootie, men dagens jordbær var langt mere surt end det andet, så den var slet ikke så lækker som den. Desværre.


Nåh, men vi vandrede så hele vejen op af bjerget mens det regnede, og kom pænt våde ind af døren. Jeg står og snakker kort med Diana før jeg ville gå ind og skifte, da Mauren kommer ud med en tallerken og siger "Who wants a cookie?" og sørme om hun ikke lige har stået og bagt lækre hjemmelavede cookies?! Det var virkelig lækkert, så jeg tog nogle cookies, gik ind på mit værelse, satte mig ned efter at have skiftet ud af det værst gennemblødte, og ville snakke lidt med mor og Niels, og mens jeg sidder og snakker med dem kommer Mauren ind, med hvad jeg først troede var varm chokolade, men senere finder ud af er varm mælk med lidt vanille i, og så kanel. Det var super lækkert, og lige hvad jeg havde brug for, efter en kold og våd dag. (Fordi vi havde kuno mkring 23 grader - meget koldt).

Lad mig fortælle dig en historie...

Well, eftersom tirsdag udelukkende bestod af skype og at gå i skole, så vil jeg i stedet forklare, hvem jeg bor med! For jeg er ikke sikker på, om jeg har givet alle navne endnu, og bare så der ikke er nogen forvirring…

Ellie: Eline. Udvekslingsstudent fra Norge.

Sol: Mariesol. Udvekslingsstudent fra Equador.

Katie: … Katie? Udvekslingsstudent fra Østrig. Tager hjem til December. 

Diana: Min værtsmor.

Lauren: Dianas datter.

Mauren: Dianas anden datter som ikke bor hjemme, men som forholdsvist ofte kommer på besøg.

Wyatt: Dianas søn.

Great, sådanne, og en eller anden dag vil jeg måske faktisk komme med billeder af folk, men hvis jeg er for doven til faktisk at hente mit kamera, så er jeg også for doven til, at gå på billedejagt. 

"Kan vi have en søløve på badeværelset?!"

Ja. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for mine titler. Men et eller andet skal mine indlæg jo hedde, så hvorfor ikke kalde dem noget sjovere end "Mandag dag otte"?!


Nåh, men lad mig se… hvad lavede jeg om mandagen? Ohhh, det er rigtigt! Der kommer forresten billeder senere, men jeg er simpelthen for doven til at gå hele vejen over til bordet, hente min mobil, hele vejen under min seng, hente min oplader og så overføre mine billeder, så i må lige vente lidt på dem. Jeg skal nok sætte dem ind en gang, for jeg har faktisk taget dem! Men mandag… For det første, så var jeg i skole, men intet interessant at fortælle der, ud over, at jeg delte at mit yndlingsord var unicorn, så nu tror folk at danskere er sindssyge, men ellers, så skete der intet af interesse.


Bagefter tog Ellie, Anne og jeg på the Pancake House, fordi Ellie og jeg meget gerne ville vide, hvad man kunne få der (ud over pandekager, hvilket var pænt obvious), og gæt hvad? Man kunne få tomatjuice! Ikke at jeg fik det. Vores meget uhøflige tjener gad ikke høre på, hvad vi ville have at drikke og gav os bare vand, men jeg fik en omelette med… chedder ost tror jeg det var, og jeg brød mig ikke meget om osten. Ellie fik traditionelle pandekager (mini), men hun fik like otte af dem - fem lignet op på en tallerken og tre i en stak ved siden af, og Anne fik french toast med flormelis på, og så proppede hun lidt ekstra supper på, for de var ikke søde nok…
Anyway, det tog jeg faktisk et billede af, og jeg tror allerede at det er overført, to sekunder, så finder jeg det lige!

Nåh, efter det tog Ellie og jeg så hjem, da Diana havde lovet at køre ellie til AT+T for at få hendes mobil unlocked. Desværre fik vi at vide, at det kunne ikke gøres der, men hun fik et abonnoment og et lille smart kort der fortalte, at når man så Burger Kingen skulle man dreje… men vi fandt stedet hvor de unlockede hendes telefon, og nu har hendes lille fine burberry forbindelse!

Bagefter kørte vi ned til the Pier hvor Diana viste os hvor Cheesecake Factory lå (vi var så tæt på sidste gang!), og så stod vi ud af bilen og hun sagde 'Come girls, let's go see the sea lions!', så vi gik over til en stejl strænt med en kant man kan sidde på - lidt a'la Holbæk Havn, bare en del højere oppe - og så kiggede vi os ellers omkring. Det var ikke før de hørte at vi var der, og begyndte at lave lyde og bevæge sig, at vi fik øje på dem, og ganske rigtigt, søløver - midt ude på klippen! Det tog jeg også et billede af, men de var så langt ude, at det mere ligner små brune træstammer eller sådanne noget, men jeg sætter det da alligevel ind!

Okay, så de der små klumper, ikke? Det er søløver! Jeg ved godt, at det ikke ligner det, men det er det. Så vær glade! Jeg forsøgte også pænt at overtale Diana til, at vi kunne have en søløve i boblebadet, da vi har et ret stort boblebad, men hun mente ikke, at det var en god idé… Til gengæld mente hun, at det at vi købte Slushies var en god idé, og til alle dem der ser Glee her, så er det hvad de smider efter hinanden. Hvilket egentligt bare er slushice. Hvilket var ldit af en skuffelse. Ej, det er ikke rigtig slushice, mere noget… jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal forklare det - jeg husker ikke rigtig slushice værende så… hård når først smagen var væk, men måske er det bare mig. Hvem ved?


Nåh, bagefter var det vidst bare køre hjem og så småsnakke lidt og så i seng (: Hvilket minder mig om, at det faktisk er over min sengetid, og jeg skal alt for tidligt op i morgen, og jeg har endnu ikke gjort noget… Men jeg har en god grund for det! Som vi kommer til, når jeg endelig når til i dag...

The Grove.

Kære amerikanere,


Jeg ved godt, at vi bor i Los Angeles, og at i sikkert tror, at der er en god chance for, at blive opdaget i næsten alle situationer. Jeg ved også godt, at det da sikkert sker en gang imellem, men faktum er, når i skråler så højt, at man kan høre jer langt væk, og at i står og synger højt ved busstoppestederne, så lyder i som regel dumme, og gør jer selv til grin.


Ja, jeg ved ikke, om jeg fik nævnt den syngende mand på cykel på the pier, men han var der i hvert tilfælde, og siden da har jeg oplevet en del syngende amerikanere. Det er heller ikke noget problem, hvis ikke at det var for, at de som regel synger… meget højt. Men ja (: 
Nåh, søndag havde vi planer om, at vi skulle til the Grove/Farmer's Market og møde Rick Riordan! Som sædvanlig, så skulle de faile (:
Sol var på dette tidspunkt stadig i Santa Barbera, så det var kun Ellie og jeg, og klokken otte om morgenen stod jeg op, og klokken tyve over ni var vi ellers på gåben på vej ned til busstoppestedet ved Avenue I. Vi fangede bussen, som - tro til LA trafik - var forsinket, men det gik. Vi stod af på Vermont, krydsede gaden og stillede os til at vente på den også forsinkede bus 550, som så går hele vejen til vest Hollywood. For en ekstra pris af 2,90 dollars var alt ellers betalt, og vi satte os ind på den 1 time lange tur til San Vicente. Og nu kommer det spændene: JEG TOG BILLEDER. Mhm, jeg føler mig meget stolt.

Dette er bare… Los Angeles. Ja. Jeg har ikke mere at sige (: Jo! Kan i se palmerne?!

Nåh, så ankom vi ellers til San Vicente, og så kunne vi ikke finde the Grove. Vi gik lidt den ene vej, så lidt den anden, men lige lidt hjalp det. Så vi spurgte amerikanerne til råds, og det viste sig, at vi skulle tage en blue bus imod Santa Monica til Fairfax og så skifte til en anden bus der, og så skulle vi finde det. Hun glemte bare at fortælle os, hvornår vi skulle af.

Nåh, endnu et 'in the bus' billede. Jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg er her… eller, hvorfor… nåh ja! Det der er museet! Eller, det tror jeg da… eller også var det der, hvor de havde et fly stående uden foran af en eller anden grund.

Vi overlevede så blå bus, men lige som vi ankom til Fairfax station, så kørte 227 bussen forbi os, og det var selvfølgelig den vi skulle med.

Som vi kom nærmere, så blev vi mere og mere usikre på, hvor vi egentligt skulle af, da jeg efter der var blevet sagt 3th endelig så Farmer's Market skiltet, og så smuttede vi ellers ud, og efter 3 timers bus og forvirring, så var vi endelig der! Så var alt at gøre bare, at finde ud af resten.

Sådanne her ser Farmers Market ud. Det består egentligt af en masse små boder, med et ton forskellige ting du kan købe. Tror de fleste kender den slags boder (:

Bevis på, at vi faktisk kom til Farmer's Market! Måtte have det.

 Som det nok ikke kommer som nogen overraskelse for nogen, så smuttede vi i Barnes and Noble, hvorefter vi gav os til at købe bøger, og så ellers lede efter Rick. Efter et kvarters tid, så spurgte vi efter ham, kun for at finde ud af, at eventet var oppe ved mall'et, og at de ikke havde flere wristbands tilbage, ærgeligt bærgeligt. Til gengæld kunne jeg bestille bogen hjem og få et signeret klæbeting, som er lavet specielt til den, så jeg kan klistre den på, og der står så på, at jeg var på the Grove den søndag. Men vi tænkte 'lad os alligevel finde ham'!

Og vi fandt ham. Manden i den lillae trøje er Rick Riordan himself (og manden på scenen er ham der lægger stemme til Phineas fra Phineas og Ferb). Og halvdelen af jer ved ikke, hvem det er (: Doesn't matter. Jeg er meget stolt. Og jeg fik næsten en autograf, ud over, at køen lukkede like… fem mennesker før mig. Må indrømme, at jeg ikke var tilfreds. Men hey, fik nogle nye øreringe og en ring fra forever 21, så helt forgæves var turen ikke, og jeg fandt en meget sjælden bog, som man bare ikke kan købe nogle steder online, og det er første gang, at jeg har set den i en boghandel, så jeg skal ikke klage!

Vi fik selvfølgelig den fantastiske idé, at i stedet for at tage bussen tilbage til pico (vi var på fairfax, pico var stedet med den blå bus, det hedder pico/fairfax), så kunne vi gå. Det var nok min skyld, jeg var sikker på, at det kun var two blocks away, og så gik vi ellers.

 Og vi gik. Og vi gik. Og efter en del gååen, så fandt vi endelig San Vicente, og Pico ville så være næste gade, så var spørgsmålet bare, om vi ville følge San Vicente til vores bus nummer to, eller om vi ville tage blue bus. Men først, så var vi smadrede, så vi tog på starbucks og købte en dårlig smoothie - aldrig køb smoothies på starbucks - og så satte vi os udenfor for at drikke dem. Mens vi sidder der, gæt hvad vi ser? 550 køre direkte forbi os. Der var et busstoppested lige over gaden. Selvfølgelig. Nåh, vi løb selvfølgelig over gaden, og så satte vi os til at vente på næste bus. Desværre, så skulle der gå en time, før den næste kom, men en selvskabelig amerikaner holdt os med selvskab, og gik endda på gaden, for at holde øje med bussen (det ville jeg ikke turde, folk i vest Hollywood kører… meget hurtigt). Og så kom den endelig!

Tro det eller lad være, der er busstoppesteder på motorvejen. Jeg ved, at det er svært at se, at det er en motorvej, men det er det. Og der er en del busstoppesteder, bare… midt på motorvejen. For en lille dansker, så er det altså anderldes.

Og alle de mange veje der går over hinanden. Nu tog jeg desværre dette billede lidt for sent, for der havde lige været en del flere, men der er da et par stykker alligevel.

Okay, man kan ikke se det, men her var vi tilbage på Vermont, og på det skilt ovre ved det grønne areal, så står der Los Angeles. Klik det endeligt stort! (:

Og et forsøg på at tage et billede af Los Angeles by night. Jeg skal nok tage et ordentligt et, når jeg får min kameraoplader (:

Vi kom sikkert hjem. Hjemtransporten endte op med at tage ca. 4 timer, og vi må have set meget trætte ud, da en taxichauffør spurgte, om vi ville køres et sted hen, men på det tidspunkt var vi tæt på hjem, og jeg sætter mig ikke bare ind hos en taxachauffør jeg ikke har ringet til. Men det var da en interessant dag, og jeg fik da en autograf i sidste ende (: Selvom det ikke var i min bog, som jeg ellers gerne ville have det. Klistrer den på min bog, når den kommer. Hvis vi altså huskede adressen rigtigt...

Saturday is a movie day!

Åbenbart for andre end os. Så, vi havde denne plan: Sol var ment til at skulle komme med, men hun tog til Santa Barbera, men nu skulle vi altså se Abduction! Så vi fremlagde pænt vores plan: tage en bus kl. 11:54, en som går direkte uden for huset, og så ellers til Del Amo Mall, hvor filmen gik kl. 2. Perfekt plan… Hvis man ser bort fra, at kinda som med alle de planer vi laver, så failede den.
Den første fejl var udelukkende min fejl: jeg kiggede på hverdagsplanen, ikke lørdagsplanen. Så bussen havde været der fem minutter før, og kom altså ikke, da vi fik udenfor. Den anden fejl var dog ikke min skyld. Vi ville så tage den næste bus, og gik pænt ud fem minutter før tid før bussen burde komme, men den kom aldrig. Denne gang blev vi dog stædige; vi nægtede at gå ind (Ellie og jeg), og ventede i stedet på bussen i en time. Ca ti minutter før den burde komme, siger Ellie, at hun er nødt til at smutte på toilettet, og mens hun er i huset (og forvirrer vores værtsmor en del, da vi på det tidspunkt allerede havde sagt farvel to gange, og Ellie ikke ligefrem havde tid til, at forklare. Så, jeg gik ellers i gang med en lille hoppe-skynd-dig-dans, og løb imod huset, hvorefter jeg ombestemte mig for, at jeg hellere ville bede buschaufføren om, om hun ikke kunne vente de to minutter. Heldigvis kom Ellie ud før bussen var ved os, og jeg fik travlt med at råbe at hun skulle skynde dig, så meget, at da buschaufføren endelig kom, så spurgte hun mig, hvad jeg lige havde lavet. Ups.
Nåh, men vi betalte en dollar, fordi public transport her i Los Angeles er mega billigt, og så steg vi ellers ombord på bussen. Endelig. Da vi så kom til Del Amo mall lykkedes det os endda hurtigt at lokalisere biografen, og så købte vi billetter til 4:25 PM forrestillingen, og var glade. Så vi tog i Barnes and Noble. Big mistake. Jeg kom faktisk ud derfra med tre små fine bøger, men vi brugte bestemt en del tid, og jeg vil slet ikke nævne, hvor mange bøger jeg vaklede rundt med fra tid til anden, mens jeg prøvede at overtale mig selv om, at det var en forfærdelig idé at købe flere bøger. Kære mor, jeg sender nok snart en kuffert hjem med bøger… 
Nåh, men med få minutter til at nå tilbage til biografen skyndte vi os ellers igennem Del Amo mall, og så skulle vi selvfølgelig have popcorn, rigtige amerikanske popcorn. Så vi stod i kø bag to personer. Og så stod vi ellers der. Jeg ved ikke lige, hvorfor, men af en eller anden grund, så tog den første mands ordre et hav af tid, og tilsidst begyndte jeg næsten at få helt stress, fordi filmen altså begyndte om snart, men det lykkedes, og vi fik en stor popcorn og to sodavaner så store, at man skulle bruge to hænder til at bære dem. Spørg mig ikke om, hvordan vi - med bogposer, kom hele vejen over til biografen, fordi jeg ved det ikke. Og jeg bar endda også chipsene, fordi Ellie havde ingen hænder at bruge til, at lægge sine penge væk med.
Nåh, må sige, at popcornene var skuffende. De smagte mere af pap end de smagte af smør, og sodavanden skal jeg have en del numre mindre næste gang, men filmen var okay, så det var jo godt. 
Bagefter skulle vi hjem igen, så vi tog bus… 334 (?) til Hawthorne, fordi bussen der går lige uden foran vores dør desværre ikke kører efter kl. halv seks, og så stoppede vi ellers ved Best Buy; den stod på kamera og telefoneftersøgning for Ellie. Vi fandt hende et kamera, og så stod vi ellers i kø for at købe hendes nye Blackberry telefon (den nye, touch), i en evighed, da jeg pludselig blev udsat for dehydrering, og var godt på vej til at besvime, så da Ellie endelig fik sin telefon, ringede hun til Diana og spurgte, om hun ikke ville hente os. Det ville hun godt, så hun kørte os hjem, og så… tror jeg ikke, at der skete noget mere spændene den dag. Klokken var så også lige en 20 om aften, så det giver mening (: 
Nåh, har ingen billeder, men har et ton til søndag… ja.

Stille og roligt.

Fredag var egentligt en stille og rolig dag, hvor jeg gik i skole, var færdig kl. halv 3, kom hjem, var ment til at skulle i biografen, men kunne ikke, da Sol var ment til at gå med, og hun er 17, så hun har udgangsforbud efter kl. 11, og Katie ville ellers gerne tilbyde, at vi kunne køre med hende til Del Amo Mall og tilbage, men hun vidste ikke, hvornår de ville være hjemme igen, så sådanne er det jo bare. Så… det var mest af alt bare stille og roligt, vi hang ud og slappede af, og så fik jeg grilled cheese sandwitches til aftensmad! 

Today was a surfingda… no, scratch that out.

Today was a surfingda… no, scratch that out. Så, Ellie og jeg skulle have vores første surflektioner i dag kl. 10, så vi stod tidligt op, og kl. 9:45 var vi pænt på mødestedet. Desværre blev vi mødt af dårlige nyheder: Vores surfinglærer havde kigget på bølgerne, og de var altså omkring 2 meter høje, og det ville han altså ikke smide to nybegyndere ud i. Så vi havde 3 timer til skole og intet at lave. Derfor vandrede vi hele den halve time tilbage igen, med et hurtigt smut forbi Vons for at købe B&J (til 3$. For en halv liter. Misund mig), og så satte jeg mig ellers til at snakke med min familie.
Bagefter tog vi på skole, og på vej hjem et hurtigt stop på Jamba Juice for at købe en smoothie, og ja, så sidder jeg her. Har ikke engang nogle billeder til, at skrive mere D:

Pier dag.

Okay, onsdag. Selvfølgelig startede onsdag med skole. Tidligt op, tidligt i skole, men bagefter var det super hyggeligt. Okay, så hvis man følger Avenue I, kan man gå direkte ned til stranden. Ellie og en pige fra klassen kaldet Anne besluttede os for, at vi skulle have mexicansk, koste hvad det koste ville. Så, vi gik på jagt! Vi fik denne fantastiske idé om, at på the pier måtte der da være en mexicansk restaurant, og da vi kom til stranden kunne vi ganske rigtigt se the pier.

 Så, vi gav os til at gå. Og gå. Og gå og gå og gå. Faktisk gik vi i omkring tre kvarterer, før vi endelig rent faktisk var der, og så havde vi ikke lyst til den første mexicanske vi fandt, så vi fandt et lille lidt smånussetudseendet sted, og så beordrede vi ellers alle quasadillas. Min var med - og hold nu fast - kylling og ved siden af SALAT! Kære mor og far, når jeg engang kommer hjem, så vil jeg have salat i dusinvis. Jeg startede endda med at spise det, fordi jeg simpelthen blev så glad! 

Nåh, vi ledte så lidt efter et sted kaldet cheesecake factory, fordi Diana havde sagt, at det skulle være godt. Desværre fandt vi det ikke, så vi vandrede tilbage.

Da vi kom tilbage skildtes vi så, og Ellie og jeg tog i Youghurt Land for at købe frozen youghurt. Far, kan du huske, at det var 99$ pr. ounce i Florida? Well, her er det 33$ pr ounce. Nåh, tog noget chocolate, noget med en mærkelig japansk frugt og red velvet batter, og så fik jeg den gode idé at jordbær oven på var godt. Desværre fik jeg også de dårlige idéer at vingummibamse og vandmelon måtte være fantastisk. Det var det ikke.

Bagefter ville Ellie meget gerne have sine negle ordnet, så vi tog til en neglesalon, og fik begge ordnet vores negle. Ellie fik også skudt nogle øreringe i, og så tog vi ellers hjem. Og gæt hvad? Der var kylling og salat til aftensmad! Mmmm siger jeg bare!

Ikke rigtigt en interessant dag.

Så, fordi jeg er på C1 level, så skulle jeg møde sent her i tirsdags. Og… så skete der faktisk ikke rigtigt mere. Gik i skole, kom hjem. Jeg kan ikke engang… nej vent, jeg kan godt huske, hvad jeg fik til aftensmad! Okay, så vi satte os til at snakke med Diana, vores værtsmor, og så så vi Castle. Midt i Castle blev maden så færdig, og Diana gav os så to valg: Vi kunne enten vente, og spise når Castle var færdig, eller vi kunne hente en skål og spise nu. Selvfølelig valgte vi skålen, og da vi kom tilbage med noget pasta og jalepenobrød som Jesper klart ville elske, så erklærede Diana, at "you two are now real american girls!" Så det var meget hyggeligt. Ellers, så kom Sol sent hjem: hun farede vild i Santa Monica, men hun fandt sig dog en Best Buy og købte en Blackberry til - hold nu fast - 300$. Det er ikke meget for sådanne en.
Nåh, på grund af manglen på noget at skrive om, så har jeg da lidt billeder!
Eller, et billede, resten er til i går…

Dette er den udsigt jeg har hver morgen. Det er lige omkring José som er en gade der ligger lige ved den gade jeg bor på. Her var jeg endda så heldig, at det var en ganske smuk dag, så man rigtigt kan se ud over LA i baggrunden.

Første skoledag.

Så, i dag var første skoledag! Okay, det var egentligt ikke så interessant, at det har brug for et udråbstegn. Men altså, ja, jeg gik i skole. Yay.
Nåh, men eftersom vi havde så tidligt fri, så fik Ellie og jeg den fantastiske idé, at vi ville finde et mall. Så først gik vi på jagt på gåben, men så kom vi i tanke om, at vi gerne ville tilmelde os surfing, så vi vendte tilbage til skolen, betalte for surfingklasse her torsdag morgen kl. 10 i to timer, og så spurgte også om, hvordan vi kom til et mall, og så fik vi ellers et kort udleveret, hvorpå man kunne se hvordan man kom til det andetstørste mall i Californien.
Så, med gåpåmod, så stod vi ellers på den første bus, bus 232, og betalte pænt, denne gang begge to, og spurgte chaufføren, om han ikke ville være så venlig at sige, når vi var ved Hawtorne, da vi skulle skifte der. Det ville han da selvfølgelig godt, selvom jeg fik forvirret ham godt og grundig med, hvordan jeg ville have, at Hawtorne skulle udtales, men ja, det lykkedes i sidste ende. Vi kom af, diskuterede lidt, hvad for en vej der var hvad, men endte med at krydse vejen og stige på bus… 334, tror jeg det var, endnu engang med en forspørgsel om, om han ikke godt ville sige til, når vi kom til Carnaby street (mener jeg det var), og endnu engang, så ville han da selvfølgelig gerne det. Så hoppede vi ellers af der, og jeg stod foran himlen: Kæmpe Barnes and Noble. Ellie erklærede dog, at før vi gjorde noget andet, så fandt vi noget at spise, så vi fandt noget foodcourt, som bare ned international etellerandet, i stedet for, og spiste noget lasagneagtigt med nogle breadsticks til. Det var fint nok. Så begyndte vi ellers at lede i butikker; Ellie fik fundet denne fantastiske kjole, den var godt nok dyr, men den var så smuk, at man ikke bare kunne lade den ligge. Jeg fandt en ganske almindelig varm trøje, som jeg desværre nok ikke får brug for, mens jeg er her, for den har lange ærmer, og så fandt jeg body shop og fik købt mig noget nyt cream (og det var på udsalg!), og en ny læbepomade, da jeg på mystisk vis har smidt min anden væk. Prøvede også mine nye yndlingssko, men de havde den kun i størrelse 6.5, og jeg skulle have dem i en 7 fandt jeg ud af, da jeg prøvede dem. Det var bare ærgeligt, men det var der ikke noget at gøre ved.
Ellers købte Ellie nogle ting, og nogle timer senere hed turen ellers Barnes and Nobles! Så vi kom derind, og det tog os ikke længe at falde over en samling klassikere på udsalg, og så var mit hjerte ellers ved at hoppe ud af halsen på mig. Jeg fik hurtigt skovlet Wicked op i favnen, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange Ellie fik med sig, og så gik vi ellers videre, hvorefter jeg pludseligt stod med syv bøger, inklusivt adskillige der ikke burde være udkommet endnu.
Jeg var dog fornuftig. Tro det eller lad være, jeg kom kun derudfra med to bøger! jeg var vildt stolt af mig selv, specielt fordi Ellie kom ud med otte bøger! Det var lidt fantastisk. Nåh, så skulle vi ellers bare hjem igen, og det gik stille og roligt, senere fandt vi så desværre ud af, at der er en bus lige uden foran huset, bogstavligt talt, som går til det mall, og at du kan tage den tilbage igen, men sådanne er livet bare.
Til aftensmad, så sagde Diana, at hun havde bestilt pizza til os. Sol spiste på skolen, da der var pizzaparty der i dag, så hun skulle ikke have noget, og pludseligt stod der altså tre familiepizzaer og ventede på Ellie og jeg. Det vidste sig dog heldigvis, at de ikke forventede, at vi skulle spise dem alle sammen, hvilket var lidt af en lettelse, da det altså var lige lovligt meget… Men ja, og nu sidder jeg her, og skriver det her. Har ikke nogle billeder, selvfølgelig. Men måske i morgen. Hvis der overhovedet er noget der er værd at blogge om i morgen (:

Fails kan også nogle gange være sjove.

Okay, så jeg var simpelthen for træt i går til at blogge, men jeg har besluttet, stadig at skrive indlæggene seperat, da jeg tror min lillesøster vil sætte pris på det.
Så, min kameraoplader burde meget gerne være på vej til mig, vil jeg tro (?), så snart skal i nok få billeder! Så bliver det lidt sjovere at følge med. Jeg har ikke engang prøvet, om jeg kan overføre dem fra min mobil… to sekunder, jeg tror lige, at jeg vil finde ud af det!
Okay, det kunne jeg så godt, så nu kommer der billeder. Godt nok billeder fra de andre dage, men hey, nu kan jeg faktisk tage billeder! Woho!
Okay, lad mig se… i går var vores planer følgend: Vi ville surfe, vi ville spise frozen youghurt på pinkberry, vi ville få vores negle lavet hos en nail art salon (det er sygt billigt her), og vi ville tage til pizza party med EF om aftenen. Hver eneste af disse ting failede. Først, så kom vi ikke afsted i tide til at komme ud og surfe, så vi tænkte (vi er Ellie, Sol og jeg), 'hey, vi går ud og leger opdagelsesrejsene, og giver os til at opdage stedet her!'. Ja, først gik vi i den ene retning, men der var ikke rigtigt noget, så vi tænkte, at vi ville prøve den anden. Det lykkedes os så at finde noget kaldet the Village, hvilket er dette lille shoppingdistrikt, og på det tidspunkt var vi ret sultne, så vi tog ind og spiste på… okay, jeg kan faktisk ikke huske hvad navnet er, noget med Creme and Crepê eller sådanne noget, men fik noget brødhalløj og den lækreste smoothie jeg nogensinde har fået. Skal helt klart tilbage dertil, selvom jeg nu har fået en del forslag til fantastiske smoothiesteder fra min værtsfamilie.
Nåh, men vi gik så lidt videre, og så tænkte vi 'Pinkberry ville helt sikkert være en lækker dessert, lad os tage derhen'. Jeg var overbevist om, at det var i en retning, Ellie var overbevist om en anden, men eftersom vi alle havde erfaret kendskab med min stedsans (vi skal dreje der!), så valgte vi, at følge Ellies råd. Så, vi vandrede ned af vejen, og det… gjorde vi ret længe. Nærmere præcis i en time, før vi til sidst besluttede os for, at nu måtte nok være nok, og så fandt vi et busstoppested, fordi vores fødder var generelt ret smadret på det tidspunkt, og så satte vi os til at vente på bussen. Busplanen viste sig at være en oplevelse i sig selv: der stod udelukkende, hvilke store stoppesteder den stoppede ved, og så stod der ellers et 30-tal ved om søndagen. Hvad det 30-tal betød, gættede vi på, var at den kom hver halve time, men vi er stadig ikke helt sikre på det. Nåh, men bussen kom, og eftersom det var vores første tur i en bus, så var vi meget newbie-like. Så vi forklarede pænt buschaufføen at det var vores første tur, og så prøvede jeg ellers at stikke ham en 5-dollar seddel, fordi busbilletten kostede 1.5 dollar. Nåh, det kunne han ikke tage imod, og han sagde så, at vi skulle betale med mønter, så jeg hældte alle mine mønter ud, og stoppede så møntmaskinen. I sidste ende betalte jeg 1.6 dollar, og han gav så meget op på os, at han lod de andre to gå på min billet. Så vi satte os i bussen, og så tænkte vi 'hmm, hvordan mon vi trykker stop?' (ikke at vi vidste, hvornår vi skulle trykke stop. Eller hvad busstoppestedet hed), men det fandt vi så ud af: langs siden af busen løber der en… ja, et gult reb/snor lignende ting, og den skal man så give i, og så stopper bussen ved næste stoppested. Det er lidt af en oplevelse for sig selv.
Nåh, men vi kom så af busstoppestedet, og så fik vi øje på Baskin Robbins og tænkte 'hvis vi ikke kan få Frozen youghurt, så går det nok an', så vi tog og købte os noget baskin robbins og åd det, og så ville vi ellers over til skolen og vendte til pizzapartiet. Eller, det troede vi, for da vi kom derover, så var det aflyst. Så vi ringede til Diana (min værtsmor), og fortalte hende, at vi bare kom hjem i stedet for, og så giv vi ellers en lille omvej, for at se resten af the Village. Det tog os omkring 100 meter, så fandt vi en frozen youghurt ting, kaldet frozen youghurt. Men ja, selvom det var lidt ærgeligt at vi ikke fik spist det, så var det stadig en super hyggelig dag. 


Og nu, billeder! Ta-da-da-daaaa! 

Først, til ære for de mennesker jeg sagde farvel til, selvom alle ikke er på. Folk i Danmark vil helt sikkert blive savnet, men ja, jeg kommer jo til at se jer igen (: Stadig, så må jeg lige lægge det her billede ind. Og se lige, hvor nuttet min lillesøster er. Like, så mini. 

Okay, det her billede er fra Farmers Market og det forestiller Ellie og Sol på farmeres market. You know den der sære grønne ting i højre side? Like, den der stikker ud af en bygning? Det er Barnes and Noble! 

Og det her er fra da vi var på Walk of fame, hvilket i sikkert har gættet jer til, da i så stjernen. Men ja, det er Tom Cruises stjerne!

Det her billede er udelukkende, 190% tilegnet til min mor. Fuldstændig dedikeret til hende. Som jeg skrev tidligere, vil jeg tro, så var der noget ombygning, filminghalløj i midten, så det var mega svært at komme omkring, specielt for alle de mennesker der var, og det er så sådanne her det faktisk så ud i virkeligheden. Men det er så Hard Rock Cafe på walk of fame, og jeg har desværre ikke taget et billede af den pin jeg købte, men den var awesome. 

Og et billede man er nødt til at have! Og placeret lige uden foran McD… Marilyn Monroes stjerne.

Okay, det her billede vil jeg lige lave ret stort, det er fra Gryffith Observatory, og hvis i kigger lidt godt efter, så kan i se hollywoodskiltet. Det var meget nemt at se, der hvor vi stod henne, men desværre havde jeg jo kun min mobil med mig, og den tager ikke forfærdeligt gode billede, så det her er desværre hvad jeg har. Men den der hvide klat bagved, det er Hollywood skiltet!

Og det er så udsigten fra Gryffith Observatory (:

Og… sidelæns. Meget interessant!