lørdag den 15. oktober 2011

Mød jeres alles nye bedste ven!

Men først må i vente lidt. Han skal dog nok komme. 


Okay, så lørdag så skulle vi til Del Amo endnu engang; vi skulle købe ting ind til Halloween, og det skulle ske med Sol, derfor kunne vi ikke købe det her den anden dag. Så, vi tog pænt bussen kl. lidt over 2, og så gik vi direkte over og fik noget at spise, og!!! jeg fik min chicken cutlet! Ellie fik noget japansk kyllingegryde mens Sol åd sig en taco, og bagefter var det ellers afsted. 


Desværre for os, så var den første butik vi så en smuk, smuk kjole butik. Så, vi gik ind. Og vi prøvede. Og jeg må indrømme, at jeg købte en kjole. Den var så smuk, kunne ikke lade den stå og hænge bedrøvet dernede! Nu kan den hænge bedrøvet i mit klædeskab i stedet, for har absolut ingen lejlighed til, at tage den på. Jeg har dog et billede, så i alle bliver glade. Dette er dog ikke den bedste ven jeg snakkede om.
Okay, i virkelighedens verden er den altså en sart pink. Nåh, moving on! 
Derefter gik vi videre til Love Culture, og så videre til Sally something, og alle steder var en del fristende. Men, før dette, så købte jeg vores alles (mest min), nye bedste ven… allesammen, gør jer klar til at møde det mest kære, det mest nuttede, det mest fantastiske; Min rainbow unicorn pillow pet!
 Og fordi jeg ved at i allerede elsker ham så højt, så tog jeg selvfølgelig et billede mere. Kun for jeres skyld. Jeg ved, at i sætter pris på det. 
Jeg har selvfølgelig pillet øremærket ud af ham nu, fordi jeg syntes at han var for ung til en pircing, og Ellie og jeg har fundet et navn til ham; hun foreslog først Erick, men fordi der allerede er en i min klasse der hedder det, så fandt jeg det awkward. Så jeg tænkte, at jeg ville tage et japansk navn, men det skulle være sødt, og jeg havde allerede besluttet at det var en han. Yuki kunne ikke gå, fordi det har jeg en veninde der hedder, men så nævnte Ellie at hun læste en manga med en der hed Hime og jeg fortalte hende så, at det betød prinsesse, hvilket inspirerede mig: Sig allesammen hej til Ouji (王子), min og jeres alle sammens nye krammebamsebedsteven. Ouji, regnbueunicornpillowpetten! 


Nåh. Ellers, så bestod resten af dagen af os der shoppede
Og os der ikke kom med bussen. Det er faktisk en lidt sjov historie; vi var ved bussen til tiden. Vi så bussen… Jeg fik det ind i min hjerne, at vi skulle med 104 og ikke 103 og sagde; "nej, det er ikke den", og så slog jeg det op, og det var den, men den var selvfølgelig kørt der. Det var dog godt, for så kunne Ellie og jeg nå ind i Claire's og købe os nogle vinger til Halloween - jeg skal være en hvid engel og hun skal være en falden engel. Af andre kostumeting jeg fik i dag var et par søde lange strømper med en enkelt sløjfe og et par falske øjenvipper. Ellie fik også falske øjenvipper, men de var formet som spiderweb, desværre er de blevet væk under hjemturen. Hun købte også nogle fingerløse handsker og nogle strømpebukser, hvorimod Sol som skal være vampyr allerede har hvad hun skal bruge, ud over et par fangs, hvilket hun nok skal finde på et tidspunkt.


Nåh, hjem med 334 bus, skifte på Hawthorne, løbe over og banke på ruden af den næste bus, da den faktisk allerede var kørt, men holdt for rødt, og så ellers gå hele vejen hjem. Alt i alt tog det en evighed, men det var super hyggeligt, og på grund af Ouji var det alting værd. Alle i huset har vidst efterhånden krammet ham, Sol har lovet at synge for ham hele natten og selv Smokey ser ud til at kunne acceptere ham. Så alt er godt (:

1 kommentar:

  1. Det er sku den grimmeste unicorn jeg nogensinde har set :-)

    SvarSlet