Skydiving.

Det næste jeg vil fortælle om, er der sikkert en del, som ikke ville have troet jeg nogensinde ville gøre, men lad os tage dette fra en ende af. 


Så, for en lille månedstidsiden (dette foregår omkring d. 3/11/11), var nogle venner ude og skydive, og de var meget begejstrede for det. Ellie og Anne siger så, at det vil de også prøve, og så går vi ellers ned, og bestiller en skydivingtur. Hvad gik igennem mit hoved, som fik mig til at tro, at det var en god idé? Jeg har ingen anelse. Intet, man kan tro, men i hvert tilfælde, jeg bestemte også, at jeg skulle med.


Så, den morgen, da vi skulle skydive, hvilket foregik på den meget ikoniske dag 11/11/11, der vil jeg gerne indrømme, at jeg forestillede mig alle mulige gode grunde til, at jeg ikke skulle springe ud af det fly. Jeg mener, det er mig. Og et fly. Og et udspring. Det kunne ikke være en god cocktail. Og da vi stod og ventede på bussen var den rigtigt nok forsinket, men vi fik dog besked på, at der havde været en misforståelse, og at den ville komme.


Det blev så til en to-tre timers lang køretur ud af LA med den bus, og da vi endelig ankom til det sted vi skulle springe fra, så havde min mave fået overbevist sig selv om, at det der med at springe ud af et fly, det skulle ikke ske, så der var intet at være bekymret over. Vi kom ind, fik navneskilt på, skrev under på papirer om, at hvis vi døde, så var det ikke deres skyld (meget betryggende, I know), og så gik vi ellers ud for at vente på, at de ville kalde på os. Alle os der skulle op og springe blev delt i to grupper, og den ene gruppe var så oppe før vores. Da de kom ned, var vi i gang med at iføre os grimme blå dragter, og de var helt estatiske over deres udspring. 


Vi blev alle tildelt en instruktør, da hvad vi skulle, var at springe et tandemspring. Man kan godt springe alene, men eftersom man så selv er ansvarlig for at give så parashooten kommer ud, så er det generelt en god idé at starte med et tandem spring. Derinde fandt jeg også en dansk instruktør, som så forvirrede mig lidt ved, at snakke dansk til mig pludseligt, så jeg en gang imellem pludseligt hørte dansk, og dermed skiftede rundt imellem dansk og engelsk. Han var dog ikke min instruktør.


Vi blev også udstyret med et lille urlignende ting, som så målte, hvor højt vi var oppe. Vi skulle op i 12000 fods højde (hvilket svarer til ca. 3,5 km), og i starten kunne jeg ikke helt forstå, hvad der skete. Flyet var ret lille, og mindede mest om de militærfly man ser på film, med sæder der vender den forkerte vej, og ikke engang er sæder men en stor bænk, og hvor du næsten er ligeglad med bælte, fordi du skal springe ud af flyet anyway, og så en stor skydedør nede ved den ene ende, så man kan springe ud. Jeps, this was the real deal. Jeg kunne ikke helt forstå, at det rent faktisk skete, så for mig at mærke, så skete det altså ikke. Derfor var jeg også helt rolig på vejen op, det var vi faktisk alle. Folk blev ved med at spørge hinanden om, hvordan vi havde det, lol.


Nåh, så blev døren pludseligt skudt til side, og vi var 12000 fod oppe. Jeg var ikke den første der skulle springe, men var et sted i midten, så jeg måtte pænt sidde og vente. Da det blev min tur var jeg fastspændt til min instruktør, og vi bevægede os på en eller anden måde ned til døren. Jeg havde allerede fået instruktioner om, hvad der skulle ske, så vi sad i dørkanten og svingede frem to gange, før jeg væltede mig selv til siden, ud af flydøren.


Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil kunne finde ord på, hvordan det føltes. Syrrealistisk, urealistisk, fantastisk, utroligt, abnormalt... der findes ikke et præcist ord på, hvordan det føles at kaste sig ud af en dør i 3,5 kilometers højde, og med den viden, at går noget galt, så er du om to minutter en klat på jorden. Det tænkte jeg dog ikke på i det øjeblik. Jeg skulle lege banan, og det gjorde jeg, og så havde jeg ellers mest af alt travlt med, at kigge ud over landskabet. Jeg var ret facineret af, hvordan verden så ud i et fald fra en så høj højde - tro det eller lad være, man får et helt andet perspektiv end når man bevæger sig op i et fly. 


Efter omkring et minuts frit fald, og da vi var ca. en kilometer over jorden, så prikkede min instruktør mig på ryggen - det var tid til, at hive parashooten frem. Jeg prøvede at finde den, men det lykkedes ikke, og så var det jo nok meget godt, at jeg tog et tandemspring, for så hev min instruktør i stedet i den, og vores parashoot skød frem, og vi kunne faktisk snakke sammen. Jeg udbrød noget i retningen af: "OMG, I JUST JUMPED OUT OF AN AIRPLANE!" og så gav min instruktør mig ellers lov til, at hjælpe med at styre parashooten. Min første tanke, da den udfoldede sig var, faktisk, at der kun var to metalhængsler som reddede mig fra døden.


Nåh, men det viste sig hurtigt, at det at have en parashoot på ryggen var sjovt: du kan nærmest lave en hel rutchetur, ved at du hiver, og så står du pludselig ud i 90 graders vinkel til den ene side, så vi fløj ellers rundt i cirkler og legede rutchebane, indtil vi så skulle lande. Det lykkedes at lande, så jeg først stod på benene, men kræften af at lande fik mig dog til at lande. Derefter hookede jeg af, sagde tak til min instruktør, og mødtes med de andre der havde hoppet ud. 


Da vi kom hjem, blev Ellie og jeg enige om, at vi skulle prøve Riviere etellerandet mexicansk restaurent, og jeg fik en burrito som lå i to forskellige slags sovs: den ene var fantastisk, og fik den til at smage vidunerligt, den anden var forfærdelig, og fik den til at smage dårligt, så spiste kun halvdelen.


Og det var så min skydiving oplevelse. Jeg ville have sat et stilbillede ind fra videoen, men jeg har åbenbart fået smidt den væk. Jeg må prøve at lede efter den, så godt som jeg nu kan, her i morgen.

Halloween.

Så vi var faktisk nået til Halloween. Lad os se, om ikke min hjerne fungerer, og lad os skruge tiden omtrent fem måneder baglæns. Så, Halloween ligger den 31 oktober her i USA. Den morgen stod jeg op allerede klokken halv seks - tro det eller lad være - kom i tøjet og vækkede så min roommate. Hun havde lovet, at hun gerne ville hjælpe mig med, at ordne mit hår inden jeg skulle i skole, så klokken seks begyndte hun ellers at krølle mit hår med et glattejern. Til alle drenge som eventuelt læser dette, så ja, det kan godt lade sig gøre.


Så jeg tog ellers i skole med Ellie, og opdagede snart, at der var en del der havde klædt sig ud til skoledagen. Således kom passerede pirater, superhelte og ketchup- og sennepsflasker mig den morgen, allerede inden klokken slog 10. 


Ellie og jeg havde en plan om, at vi ville ned og trick-and-treate i The Village, så på et af skolens toiletter gav vi os ellers til at forvandle os til en god engel og en ond engel. Derefter gik vi ud i offentligheden, og opdagede snart, at trick-and-treating i The Village ikke startede før senere. Så vi måtte vandre hjem iklædt kostume. Har jeg egentligt fortalt om folk herovre og deres dytterier? Det ved jeg nemlig ikke, om jeg har. Altså, generelt, så dytter folk af dig, hvis de synes, at du ser godt ud, men på dette tidspunkt vidste Ellie og jeg ikke dette, så efter vi snart fandt ud af, at det var os som alle dyttede af, så fik vi ellers travlt med at diskutere, om det var noget godt eller dårligt.


Da vi så kom hjem, så tog Ellie og Sol en del billeder. Sol var iklædt vampyr, og hvad er mere genialt end vampyren som suger blodet ud af den onde engel? 


Så, senere, begav Ellie og jeg os ned i The Village, og hvilket syn! Jeg har desværre absolut INGEN billeder, da jeg glemte både kamera og mobil, men Ellie har massere, og hvis jeg husker det en af dagene, så vil jeg kræve, at hun lige skal sende dem til mig. Men forestil jer dette: en stor vej afspærret af politi- og brandbiler, og så ellers mennseker over alt, alle sammen klædt ud, alle sammens dyr klædt ud, alle sammens børn klædt ud, absolut alle klædt ud. Det var noget af et specielt syn. Jeg så da både superhund og holgerhund og det hele, og jeg kan påstå, at jeg har fundet Holger, hans kone, hans søn og hans kat. Der var så mange sjove og hyggelige kostumer, blandt andet en ting herovre, som er meget populær, hvor man laver ben på siden af kostumet og dermed får det til at ligne, at bæreren ridder på et dyr. Således var der adskillige små, søde børn, som red på dinosaurere. Vi gik så rundt, og folk stirrede lidt på os, for det kunne snart fornemmes, at det var generelt et familiearrangement, så vi gik lidt væk derfra, hvor vi først mødte en mand, som spurgte, om vi ikke var Victorias Engle (ved ikke, om det er en kompliment eller kritik), og derefter en vidunderlige lille pige, som pegede på os og skrev: "MOMMY! MOMMY, LOOK, ANGELS! Real angels, mommy, they're real angels!". Moderen kiggede så på os, smilede og rystede på hovedet af sin datter, mens vi gjorde hvad vi kunne, for ikke at kidnappe den vidunderlige lille unge.


Nåh, vi gik rundt og modtog slik af den gale hattemager, hvorefter vi besluttede os for, at dette arrangement måtte familierne nok hellere have lidt til sig selv, og så gik vi hjem. 


Hjemme havde vi et par timer, før vi begge fik uddelt hvert vores pudevår, og så blev vi ellers inviteret ud og trick-and-treate sammen med min værtssøster Lauren. Katie joinede os også i begyndelsen, men hun måtte snart gå hjem igen. 


I starten var vi meget nervøse - det der med at ringe på et menneskes dør og love dem slik eller ballade, det ligger ikke rigtigt i min natur, i hvert tilfælde ikke siden jeg var lille og legede fastalavn, så det føltes meget mærkeligt at gøre det igen som 18-årig. Dog startede vi hos en nabo, Miss Mike, som var sød og venlig, og meget, meget ked af det over, at hun ikke havde købt noget slik, så jeg spurgte efter et kram, og fik udleveret et. Derefter vandt Ellie og jeg lidt mod, og så gik vi ellers i gang med at trick-and-treate om kap med alle de små børn der var. De kiggede lidt på os, men generelt, så synes folk,at det var hyggeligt at vi var der, og hey - i det mindste var vi udklædte. Der var åbenbart en del teenage som kom, og ikke var udklædt. 


Jeg ville ønske, at jeg kunne tage alle og enhver der læser med herover og vise dem, hvordan Halloween egentligt er. Nogle mennesker går virkelig op i at pynte deres huse op så meget, at der er lydeffekter når du kommer gående, og at de har lysshows som lyser og blinker som du bevæger dig rundt. Nogle har skeletter som bevæger sig, hoveder der pludseligt går ned, som du banker på eller høje lyde som pludseligt starter. Andre går helt andre veje, og går op i detaljer; de har spindelvæv over alt i deres have, opblæste græskar som bevæger sig i vinden, hovedløse ryttere, kæmpeedderkopper, dødsgardistlignende mænd og selv deres vindueskarme kan være dækket indefra af spindelvæv, og der kan være et lysende hoved der hænger ned. Nogle har selv styr på små detaljer, og går virkelig op i at være dem som gør det bedst. 


Efter at klokken var ved at nærme sig 9, så gik vi hjem. Lauren oplyste os om, at det generelt bliver anset som uhøfligt at trick-and-treate senere end 9 (da det hovedsageligt er børn der gør det, og de skal jo hjem og i seng). Da vi kom hjem fik vi at vide, at den bedste del skulle til at starte: vi skulle dele vores slik op og bytte. Det blev dog ikke til megen bytning, da hverken Ellie eller jeg kendte til det meste af slikket, og derfor ikke vidste, hvad vi syntes om. Vi fik dog foræret vores værtsfamilie noget, som vi vidste, vi ikke kunne lide, og så fik vi ellers puttet det pænt ned i poser og bukseret ind på vores værelser. 

Welcome back!

Så, jeg gik rundt i byen i dag, og så kom jeg pludselig i tanke om min blog. Det har ellers været et stykke tid siden, at jeg har skrevet herinde, spørg mig ikke om hvorfor jeg pludseligt stoppede, jeg har ingen anelse, men lad os håbe, at jeg er tilbage!
Så, der er selvfølgelig gået en del tid, og derfor vil jeg heller ikke give detaljer om alt hvad der er sket, men jeg vil alligevel gå over lidt af hvad der er sket, startende med sikkert at gå ned i alt for mange detaljer, som eks. med i dag, og så, jo længere baglæns vi rykker os, fjerne detaljer. Dette skulle rigtigt betyde, at jeg ville ødelægge bloggens kronologiske rækkefølge, men det gik lige op for mig, at det nok ikke er nogen god idé, så lad mig starte med, hvor vi sluttede. Det pinlige er lidt, at jeg kan ikke huske, hvor vi sluttede, så jeg skal faktisk lige poste det her indlæg, og så gå ud og læse, hvad jeg sidst skrev om. So long, though!

Mød jeres alles nye bedste ven!

Men først må i vente lidt. Han skal dog nok komme. 


Okay, så lørdag så skulle vi til Del Amo endnu engang; vi skulle købe ting ind til Halloween, og det skulle ske med Sol, derfor kunne vi ikke købe det her den anden dag. Så, vi tog pænt bussen kl. lidt over 2, og så gik vi direkte over og fik noget at spise, og!!! jeg fik min chicken cutlet! Ellie fik noget japansk kyllingegryde mens Sol åd sig en taco, og bagefter var det ellers afsted. 


Desværre for os, så var den første butik vi så en smuk, smuk kjole butik. Så, vi gik ind. Og vi prøvede. Og jeg må indrømme, at jeg købte en kjole. Den var så smuk, kunne ikke lade den stå og hænge bedrøvet dernede! Nu kan den hænge bedrøvet i mit klædeskab i stedet, for har absolut ingen lejlighed til, at tage den på. Jeg har dog et billede, så i alle bliver glade. Dette er dog ikke den bedste ven jeg snakkede om.

Okay, i virkelighedens verden er den altså en sart pink. Nåh, moving on! 
Derefter gik vi videre til Love Culture, og så videre til Sally something, og alle steder var en del fristende. Men, før dette, så købte jeg vores alles (mest min), nye bedste ven… allesammen, gør jer klar til at møde det mest kære, det mest nuttede, det mest fantastiske; Min rainbow unicorn pillow pet!

 Og fordi jeg ved at i allerede elsker ham så højt, så tog jeg selvfølgelig et billede mere. Kun for jeres skyld. Jeg ved, at i sætter pris på det. 

Jeg har selvfølgelig pillet øremærket ud af ham nu, fordi jeg syntes at han var for ung til en pircing, og Ellie og jeg har fundet et navn til ham; hun foreslog først Erick, men fordi der allerede er en i min klasse der hedder det, så fandt jeg det awkward. Så jeg tænkte, at jeg ville tage et japansk navn, men det skulle være sødt, og jeg havde allerede besluttet at det var en han. Yuki kunne ikke gå, fordi det har jeg en veninde der hedder, men så nævnte Ellie at hun læste en manga med en der hed Hime og jeg fortalte hende så, at det betød prinsesse, hvilket inspirerede mig: Sig allesammen hej til Ouji (王子), min og jeres alle sammens nye krammebamsebedsteven. Ouji, regnbueunicornpillowpetten! 


Nåh. Ellers, så bestod resten af dagen af os der shoppede

Og os der ikke kom med bussen. Det er faktisk en lidt sjov historie; vi var ved bussen til tiden. Vi så bussen… Jeg fik det ind i min hjerne, at vi skulle med 104 og ikke 103 og sagde; "nej, det er ikke den", og så slog jeg det op, og det var den, men den var selvfølgelig kørt der. Det var dog godt, for så kunne Ellie og jeg nå ind i Claire's og købe os nogle vinger til Halloween - jeg skal være en hvid engel og hun skal være en falden engel. Af andre kostumeting jeg fik i dag var et par søde lange strømper med en enkelt sløjfe og et par falske øjenvipper. Ellie fik også falske øjenvipper, men de var formet som spiderweb, desværre er de blevet væk under hjemturen. Hun købte også nogle fingerløse handsker og nogle strømpebukser, hvorimod Sol som skal være vampyr allerede har hvad hun skal bruge, ud over et par fangs, hvilket hun nok skal finde på et tidspunkt.


Nåh, hjem med 334 bus, skifte på Hawthorne, løbe over og banke på ruden af den næste bus, da den faktisk allerede var kørt, men holdt for rødt, og så ellers gå hele vejen hjem. Alt i alt tog det en evighed, men det var super hyggeligt, og på grund af Ouji var det alting værd. Alle i huset har vidst efterhånden krammet ham, Sol har lovet at synge for ham hele natten og selv Smokey ser ud til at kunne acceptere ham. Så alt er godt (:

Sol, sol og atter sol.

Fordi min weekend ikke lige var så forfærdeligt interessant at høre om, så vil jeg bare fortælle om den kort, og så gå videre til min mandag, selvom den heller ikke var særlig interessant… ved i hvad? Jeg vil fortælle om nok dage til, at det fylder nok x) Små indlæg kan jo ikke gå.


Så, min weekend var meget simpel: strand, strand og atter strand. Med sol, selvfølgelig. Lørdag tog Sol, Ellie og jeg på stranden efter at have gået til Vons for at købe vand, og på Coffée Cartel for at spise.

Okay, billedet er lidt mere rystet, end hvad jeg forventede… det beklager jeg, men kan i se den rustning?!

 Bagefter hed den jo så strand. Det var varmt, lækkert vejr, lækker strand, og så tog jeg selvfølgelig et billede. Af mine tæer og stranden. Tænkte nok at i ville blive glade for det! (:

Søndag var en nogenlunde gentagelse, bare med Katie denne gang. Hun prøvede faktisk også at finde os om lørdagen, men stødte ind i en ven som tilbød at de kunne tage ud at surfe sammen, så det sagde hun - selvfølgelig - ja til. Jeg kan ikke lige huske, hvad vi fik til aftensmad disse dage, så jeg har heller ikke helt noget at tilføje der D:


Mandag og tirsdag er også forholdsvis ens; skole og så hjem og hygge. Som regel når vi kommer hjem fra skole, så sætter alle os udvekslingsstudenter os på et af værelserne og snakker, eller bare er sammen, så er det faktisk meget hyggeligt.


Onsdag var til gengæld lidt mere interessant! Yay for det. Okay, så onsdag var jeg altså ved at løbe tør for notespapir, så Ellie og jeg tænkte, at efter skole, så hed den Del Amo mall for at gå i Barnes and Noble efter notespapir. Da vi kom hjem var vi endda så heldige at Diana tilbød at køre os, fordi hun alligevel skulle rende nogle erinder, og Del Amo var så på vejen. Så vi hoppede ind i bilen, og så kørte vi ellers afsted. Til ære for Mads har jeg endda taget et billede! Mads, her er din yndlingsbutik; 

Se! Taco Bell. Nåh, men videre til Del Amo!

Så, vi tog i Barnes and Noble, og tro det eller ej, jeg kom ud med et noteshæfte og kun en bog! Jeg ved det, jeg er også selv super stolt af mig! Bagefter gik vi over i Food Court for at få noget at spise; jeg tog på Chick-Fil-A mens Ellie havde mere lyst til mexicansk. Mens vi sad og spiste fik jeg dog mit livs største skuffelse; der var en japansk madforretning og man kunne få chicken cutlets! Så sad jeg der med min kyllingeburger og følte mig snydt. Heldigvis overlevede jeg, længe nok til, at Ellie kunne gå shop-amok i Bodyshop og købe halvdelen af deres varer næsten. Jeg tror ikke engang, at jeg købte mere end min bog (?), ud over nogle hallo kitty formede slikkepinde. Men! Vi fik dog et opkald, der var lidt af interesse. Mens vi stod og kiggede på hello kitty formede slikkepinde, så ringede Ellies telefon; i røret var en der ville sige, at vi skulle være publikum på Dc. Phil her på tirsdag. Så det skal vi. Det var da lidt af interesse! (: 


Torsdag er der heller ikke noget at fortælle fra… eller fredag, ud over, at vi til aftensmad fik pasta og kylling. Kylling! Som i helt normal lavet-fra-bunden kylling! Årh gud hvor var jeg dog lykkelig, jeg savner dansk mad.


Årh ja, vi har haft 30 grader hele ugen, onsdag, torsdag og fredag havde vi over 35 grader. Just saying Danmark.

Ross!

Heldigvis har jeg ikke taget nogle billeder i dag, så jeg føler mig ikke dårlig over, at være for doven til, faktisk at hente min mobil. Så, lad mig se, hvad skete der i dag?


Okay, først og fremmest, skole. Føler mig lidt kedelig over, at jeg siger det hver dag, men jeg var pænt i skole i dag, præcis som jeg burde være. Jeg havde dog en mellemtime, så jeg tog med Katie og Olga (som er ejer af en bil), til Ross. For dem af jer der ikke kender Ross, så er Ross en stor tøjbutik, hvor restlageret fra store kendte butikker som eks. Macy's, Nordstroem, Sears osv. kommer over til, eller hvis de har bestilt for meget hjem. Der bliver det så solgt til billige penge, så nogle gange kan man gøre et godt kvalitetsfund, for ganske få penge derinde. Men altså, jeg gav mig blot til at lede, og gæt hvad jeg fandt i gemmerne? En dejlig varm trøje til de kolde aftener, en trøje jeg så absolut ingen grund havde til at eje, fordi jeg ikke umiddelbart kan finde nogen anledning til at tage den på (det er en overtrøje), men som jeg bare måtte eje til den pris, og nogle ting jeg ikke valgte at købe, blandt andet en alt for dyr designertaske og en sort læderjakke som ellers var noget så yndig. Bagefter tog vi på Coffee Cartel, hvilket minder mig om, at jeg alligevel skal lege doven, for jeg tog faktisk pænt et billede. Må oploade billeder i morgen! Men jeg tog et billede, fordi Coffee Cartel er dette super hyggelige sted, hvor du bare kan komme ind, læse en bog, hygge med nogle venner eller lave dine lektier og surfe på nettet. Nærmest alle sofaerne eller liggestolene eller lænestolene som du kan sidde i er forskellige, der hænger adskillige pistoler på væggen og der står en rustning ovre i det ene hjørne. Langs den ene væk er en masse gamle bogreoler, fyldt med mindst lige så gamle bøger, og så er der ellers bare en hyggelig stemning.


Men jeg måtte jo tilbage til skole igen, men fik da købt mig en lækker slushie, som i sidste ende var mere juice end slushie, men det går nok. 


Efter skole gik jeg hele den lange vej tilbage, gik baglæns op af bakken fordi jeg ikke giver nogen mening, og kom hjem til en syg Ellie, så jeg kravlede op i hendes seng, og så satte vi os ellers til at snakke lidt og læse lidt. Og så er der ikke rigtigt noget andet at fortælle (: 

Kan du sige SURPRIIISE?

Jeg må lære at være lidt mere kreativ med mine titler, men klokken er halv elleve om aftenen, jeg plejer normalt at sove på dette tidspunkt, og der er stadig nogen i bad, så jeg kan ikke engang få mig mit dejlige bad, så jeg tillader mig selv at være ukreativ.


Så, i dag skulle Ellie og jeg igen prøve surfing. Vi havde en aftale kl. 10 med Greg, og vi mødte pænt op fem minutter før tiden, bare for at være søde, og så ventede vi. Og ventede. Et kvarter senere spørger vi efter ham, og spørger, om vi måske skulle have mødt ham på stranden, eller om han møder sine studenter et andet sted eller sådanne noget, men vi får at vide, at vi er rigtigt på den. Klokken 10:35 giver vi op og smutter hjem, lidt småfornærmet over, at hvis han ikke havde tænkt sig at møde op, han så ikke i det mindste kommunikerede det til os, men intet at gøre ved det. Så jeg køber en Ben&Jerry's (Mud Pie) til 3 dollars og deler den med Ellie, fordi Ben&Jerrys gør altid ens dag bedre. 


Så, jeg gik derefter pænt i skole, overlevede skole, kom hjem, og jeg kan ikke rigtigt huske, hvad jeg først lavede, snakkede med folk eller sådanne noget, men så skal vi så spise aftensmad. Noget pasta, helt fint. Efter aftensmaden sidder vi og snakker i en del tid, før jeg som den sidste udvekslingsstudent går ind til Sol, hvis computers internet stadig ikke virker, så jeg siger til hende, at hun skal vise det til Lauren, tager hendes computer, og trækker hende med derind. Imellemtiden kaldte Diana på Lauren, så jeg sætter mig ind for at snakke med hende, og Sols internet blev lavet. Nåh, men så begynder Diana og Lauren at snakke om et sted vi burde tage hen, og blive enige om, at hvis jeg kan overtale Ellie og Sol til at komme, så tager vi derhen. Mega nysgerrig tænker jeg 'fint, det gør jeg', så jeg smutter ind til Ellie, siger "I'm going to steal an hour of your life", går ind til Sol, siger det samme, griber dem begge om håndledene og giver dem ind i stuen, hvor vi alle var meget forvirrede. Vi blev så vist ud i bilen, hvor vi kørte i et kvarters tid - en halv time, til et sted kaldet… åh gud, ejg kan ikke huske navnet, der ligger en hat ovre på bordet, men jeg kan ikke læse hvad der står på den, og som sagt - for doven. Krispy Kreme tror jeg, og ja, med k. 


Så, vi går derind, og Kirstine, dette ville være din himmel - et doughnut sted! Og ikke bare ET doghnut sted, et doghnut sted hvor man ser at de laver det, og ser de friskbagte doughnuts glide under et vandfald af glasur, som bare sækker dem over alt!

 Og så er der selvfølgelig en masse andre. Så, vi købte to dusin af de friskbagte og et dusin mix, hvilket i alt blev 36 doghnuts, og vil tage dem med os, da doghnut stedet giver os seks gratis doghnuts, så vi i alt har 42. Hvilket er MANGE doghnuts! Samtidig får vi også nogle sjove hatte, og så sidder vi så i bilen, iført sære hatte, alle munching on their little doghnuts. Det var ret hyggeligt. Har selvfølgelig billeder, og de skal nok komme op en dag. 


Bagefter tog vi hjem og satte os til at snakke, og jeg tror at vi blev nogenlunde enige om, at på bekostning af, at jeg kun må få mad om torsdagen, og kun hvis Sol vil dele, så får vi en hest, adskillige mini-heste, en søløve, en fingerabe, en kanin jeg ikke lige kan huske hvad hedder og en teacup piglet. Så man kan ridde på stranden med kaninen på ryggen, mini-hestene i lænke fordi man går tur med dem, fingeraben om hestens øre, teacup pigletten i lommen og hvis man er ekstra sej, så dresser man kaninen op som et barn. Ja. Og nu er klokken hele 10:38 PM, og hvor meget i så end ikke tror på det, så plejer jeg at gå i seng kl. 10 PM hver eneste dag, og klokken er for mange, og jeg er træt.